Du kan også leje UFC

UFC rummer mange muligheder, hvis du skal afholde et arrangement, og det er uanset om det handler om sport, kultur eller erhverv. Centret kan lejes helt eller delvist, idet multirum, mødelokale, sal og café kan kombineres, så de passer til det, du har behov for. I princippet kan det være alt fra et møde med 5-10 mennesker op til en begivenhed, der omfatter op til 1.000 mennesker.

Skal du f.eks. afholde et sportsstævne eller en aktivitetsdag i din virksomhed, så kan de udendørs boldbaner også indgå, og der er desuden kun en lille kilometer til Lystrup skov.

 

Uendelig mange muligheder

Uvelse Fritids Center er velegnet til alle former for firmaarrangementer bl.a. kurser, teambuilding, udstillinger, messer, mindre kongresser, receptioner, produktpræsentationer og firmaidræt.

Selskabslokalerne er særdeles velegnede til private fester og arrangementer, som kan kombineres med lege, enten i salen eller udendørs.

Foreninger og organisationer kan bruge centrets mange muligheder til bl.a. kongresser, generalforsamlinger, koncerter, teaterforestillinger, stævner og andre sportsarrangementer.

Der er mulighed for at leje det professionelle køkken i forbindelse med arrangementer, enten med UFCs samarbejdspartner eller med egen kok.

 

Reservation af lokaler

Ring og hør centerdirektør Per Larsen om de mange muligheder for at afholde jeres næste arrangement eller fest i UFC.

 

 

Café og selskabslokaler

Caféen har plads til 40 siddende gæster, og der er stort TV, lydanlæg og storskærm ved særlige lejligheder. Fra caféen er der udgang til stor sydvendt terrasse. I dagtimerne er caféen velegnet til f.eks. en reception med op til 50 personer, og som spisested i forbindelse med kurser, udstillinger, træningslejre og andre arrangementer. Det store multirum på knap 100 kvm er særdeles velegnet som selskabslokale med plads til op mod 80 spisende gæster. Også her indgår der en stor sydvendt terrasse. Desuden er der et særdeles godt lydanlæg og spots m.v. på dansegulv. Centret har egen kok, og derudover et fast samarbejde med en underleverandør, men private selskaber kan alternativt leje lokalerne med køkkenadgang, således at man selv kan medbringe mad og drikke eller en kok. Klik her for at se her hvornår lokalerne er ledige. Ring gerne til centerdirektør Per Larsen på tlf. 48278844 for yderligere oplysninger.

Stor sal med dagslys og plads til 800 personer

Den store aktivitetssal på 1.200 kvm kan lejes af firmaer, foreninger og private til mange formål.

Som noget ret enestående er salen udstyret med vinduesarealer, som gør den særdeles velegnet til udstillinger, messer og produktpræsentationer. Ved et tryk på en knap kan salen mørklægges på få sekunder efter behov.

Et super lydanlæg på 2 x 1.200 Watt og en fremragende akustik giver optimale lydforhold til alt fra sportsstævner og udstillinger til koncerter af enhver art. Endvidere er der projektor og storskærm med billede på op til 5 x 5 meter.

Lån et mødelokale

Mødelokale (max. 10 personer) kan lånes gratis af foreninger og private på hverdage, dog med højst 4 ugers reservation. For møder med op til 120 deltagere kan multirummet anvendes. På hverdagsaftener mandag – torsdag er det meget billigt for foreninger at leje multirummet.

AV-udstyr (lydanlæg, storskærm, karaoke etc.)

Lokalerne er udstyrede med helt moderne lyd- og billedudstyr. I såvel café som multirum er der 5 x 100w lydanlæg med stereo eller surround (biograflyd), video, DVD, CD, projektor og storskærm. Desuden er der mikserpult og mikrofonudstyr til rådighed.

I den store sal er lydanlægget på 2 x 1.200w som føder 7 faste højttalere med flere indstillingsmuligheder. Desuden er der 2 flytbare højttalere på hver 300w, og der er mikserpulte og mikrofoner. Standard kan der afspilles CD, minidisk og eventuelt radio. Et lærred på op til 5 x 5 meter og en super projektor giver mulighed for storskærm med høj billedkvalitet til brug for mange typer arrangementer.

Borde og stole

Ved leje af aktivitetssalen er borde og stole normalt ikke inkluderet, og må derfor lejes separat jfr. prislisten nedenfor.

I begrænset omfang udlejes borde og stole til eksternt brug efter nærmere aftale, pris inkl. moms for en stol er 5 kr. og for et bord (2 x 1 meter) 40 kr..

Træningslejr med pension

Centret og dets omgivelser er særdeles velegnede til træningslejre f.eks. for håndbold, badminton, volleyball, gymnastik og andre idrætter med behov for gulv (af træ), samt også for fodbold. Der kan tilbydes separate lokaler til overnatning mod at man selv medbringer soveposer og (luft)madrasser. Ring venligst for et tilbud. Aktivitetssalen kan lejes for hele eller dele af perioden, og for indendørs idrætter kan der suppleres med udendørs boldbaner, petanque og løbe/gå-ture i Lystrup skov.